Litteraturfestival på Stevns den 10. september 2022
Tale v/Jørgen Larsen, NYT Stevns
For god ordens skyld vil jeg kort præsentere mig, Jeg hedder Jørgen Larsen og jeg har fået ordet i kraft af at jeg sidder i kommunalbestyrelsen som folkevalgt politiker. På hjemmefronten bor jeg sammen med min kone Vivi som jeg har 2 børn med, der tilsammen har beriget os med, indtil videre, med 4 børnebørn.
Min indgangsvinkel til disse ord er hvordan litteraturen er med til at lægge grundstenene til holdningerne i politik.
Vi er alle blevet født, men hvilke vilkår vi blev født med er dybt forskellige. Vi vokser alle op. Nogle har mor og far, nogle har far og far og andre kun en forældre osv. Nogle har meget tæt familie, andre ikke. Andre vokser op med socialt og økonomisk overskud og andre med knap så meget overskud eller slet ingen. Der er nogle som har det i skolen med forældre, der kan hjælpe med lektierne, andre ikke.
Hvad jeg prøver, at billedliggøre er, at vi er alle kommet til denne verden med forskellige forudsætninger og vokser op under forskellige vilkår.
Disse forudsætninger og vilkår forestiller jeg mig, er med til at danne vores meninger og holdninger. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i politik.
Her er det, at litteraturen kommer ind i billede – var alles holdninger og meninger kun et udtryk for vores egne oplevet forudsætninger og vilkår, dannet i en lille lukket bobbel, ville vores forudsætninger for at danne en mening være mangelfuld og i min optik – fattig.
Litteraturen åbner vinduer til andre menneskers liv –
- andre menneskers virkelighed,
- andre menneskers livsvilkår
- og her begynder vi at kunne forstå hinandens holdninger.
Vi bliver i gennem litteraturen udfordret på vores verdensbilleder og får udvidet vores horisont.
Min første bog
Den første bog jeg husker, at jeg læste, den vandt jeg fordi jeg blev kattekonge på Hotherskolen i 2. klasse i 1969.
Det var bogen “Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” af Thorbjørn Egner.
Denne bog har nostalgisk bladret igennem, da jeg nu skulle holde denne tale.
Det er en fantastisk fortælling. Den åbner skoven og skovens dyr op, ved at give dem menneskelige egenskaber.
Børn og voksne kan her, gennem litteratur få et forhold til skoven og dens dyr, hvor de er sæliggjorte.
Jeg vil gerne have lov at bringe et lille citat fra dyrene i Hakkebakkeskoven, der for mig, viser hvordan litteratur henvendt til børn kan åbne vinduet til en verden, hvor vi alle hjælper hinanden.
Det kommer her:
“Man kunne have det så godt i skoven, hvis alle var venner,
og de store lod de små være i fred.
Så kunne de store hjælpe de små,
og de små kunne hjælpe de store,
for der er meget, de små kan, som de store ikke kan, siger Morten Skovmus.”
Især den sidste sætning: “Så kunne de store hjælpe de små, og de små kunne hjælpe de store, for der er meget, de små kan, som de store ikke kan”
Hvor er det sandt – vi kan alle noget. Store som små.
Og når det kommer til at kunne noget er vi i Stevns kommune begunstiget med en blomstrende forfatter skarre, der spænder deres skrive talenter fra børnelitteratur, til voksen skønlitteratur og videre over i debat og faglitteratur.
Lad mig være ærlig – denne del af min tale har forvoldt mig mest hovedpine. Jeg vil så gerne nævne hver og en forfatter i Stevns kommune og hylde hver eneste.
Samtidig er det ikke uden frygt for at glemme en. Så jeg vil ikke nævne nogle navne. Alle forfattere, udgivet eller ikke udgivet, skal dog have dyb anerkendelse for deres arbejde.
Denne litteraturfestival er en oplagt mulighed for at sige tak for, at I åbner vinduer til gavn for, at vi alle bedre kan forstå verden omkring os og bedre kan forstå hinanden. Tak
Men det er ikke nok med tak og anerkendelser.
Hvis litteraturen skal rykke noget, så skal den være tilgængelig og tilgængelig for alle. Det er derfor i min optik, alfa og omega, at ALLE børn lære at læse. Det er en demokratisk ret. Hvis et barn ikke kan læse, bliver det frataget muligheden for at tilegne sig en masse viden og oplevelser.
Nota, der bl.a er videnscenter for folk med læse og synsvanskeligheder estimere at ca. 7 % af den danske befolkning er ordblinde. Det er ca. 1-2 elever i hver klasse på 24 elever.
Ordblindhed er et handicap, som vi er forpligtet til at afhjælpe i bedst mulige omfang. Jeg har haft ordblindhed tæt inde på livet da min datter er ordblind. Så jeg har set, hvor meget ekstra det kræver for at begå sig i samfundet, når det at læse og skrive ikke “bare” er en selvfølge. Man er kommet rigtig langt, fra den gang min datter gik i skole. Nu er der obligatorisk screening for ordblindhed og hjælpemidlerne er blevet bedre. Det kræver dog stadigvæk at børnene lærer at bruge hjælpemidlerne og at der er tid til denne indlæring.
Det kræver også at lærerne har tiden til at hjælpe:
– dels børn med ordblindhed, men også børn der har svært ved at knække læsekoden.
Læsefærdigheder kræver prioritering. Jeg vil fra politisk side gøre hvad der står i min magt, for at det bliver prioriteret
– Det må være en klar målsætning, at alle børn skal kunne læse!
Når vi har lært at læse, skal vi også vide, hvad vi kan læse og hvordan. Her kommer vores biblioteker ind som en uundværlig ressource. Vi ved ikke, hvad vi ikke ved.
Så hvis vi ikke ved, at der står en bragende god bog på hylden på biblioteket eller i boghandlen, som vil kunne rykke hele vores verdenssyn eller give os:
- en fantastisk aha oplevelse
- eller en dyb forelskelse
- eller spænding
– jamen så ved vi det ikke og så bliver den stående – ulæst.
Hvis vi ikke ved, at det nu også er muligt at låne lydbøger og hvordan dette fungere – så bliver de ikke hørt.
For det er også en ting ved litteraturen, den står aldrig stille. Den er konstant i udvikling. Måden hvorpå vi kan tilegne os den, har ændret sig vi kan nu lave alt mulig andet, imens en anden læser op for os.
Det skal ingen hemmelighed være, at jeg selv er tilhænger af den traditionelle faste bogform, men hvor er det vidunderligt at litteraturen nu er tilgængelig for endnu flere.
Jeg var med udvalget AEKT (Arbejdsmarked, erhverv, kultur og turisme) rundt på de forskellige biblioteker i kommunen. Det er tydeligt at vi her har ansatte, der brænder for deres fag. De har et dybere kendskab til litteraturen og formidlingen af den. De kan guide og vejlede. De skaber rum hvor litteraturen kan debatteres og arrangere foredrag, der kan generere mere:
- nysgerrighed,
- mere viden
- og mere forståelse.
Det er også tydeligt at se, at deres entusiasme smitter af på den stevnske befolkning, der flittigt bruger bibliotekerne, som det offentlige rum, hvor vinduer til andres virkeligheder åbner sig – også virkeligheder, vi ikke viste eksisteret.
Jeg vil gerne sige et tak til de dygtige bibliotekare og andre ansatte, der har stablet denne litteratur festival på benene – nogle gange skal de ting vi tager forgivet fremhæves for at vi kan tænke over, hvor meget vi sætter pris på dem.
Tak til jer, for denne mulighed.
Til sidst vil jeg komme med et håb –
Må litteraturen i alt fremtid være en bærende brik i vores fælles stræben på at forstå hinandens vilkår, livssyn og holdninger
– Tak for ordet.
