I Stevnsbladet kan man læse ordstyrertalerne fra de forskellige partier.
Link fra Stevnsbladet d.11. oktober 2019 – læs hele artiklen klik her
Her er et kort uddrag fra Mogens Haugaards tale:
- Budgetprocessen har igen i år lidt af demokratisk underskud i alvorlig grad.
- Alt kører under radaren og oppositionen bliver ikke involveret. Det er kritisabelt. Kommunalbestyrelsen består af 19 folkevalgte medlemmer – ikke kun 13.
- Mogens Haugaard spurgte om borgmesteren, om politikerne slet ikke er involveret i, at der søges om skatteforhøjelser?
- Nye penge??
- Skal Nyt Stevns indgå i et budgetforlig for 2020 bliver det uden skatteforhøjelser og uden træk på likviditeten. Vi vedtog på sidste ØU møde uændrede skatter og det er vi meget tilfredse med.
- Til gengæld var der et flertal, der ønskede at fremrykke opkrævningstidspunktet for ejendomsskatter til januar måned. Det kan vi ikke være med til. Stigende skatter udhuler købekraften og forringer bosætningen.
- I 2 år har flertalsgruppen ikke reageret på budgetoverskridelser. Det startede med 13 mio. i SSU og det er eskaleret til mellem 20 og 30 mio. – stadig uden reaktion. Ikke engang fra borgmesteren. Det er den kurs, der bliver kørt og derfor ser kommunens økonomi ud, som den gør. Budgetterne i både 2018 og 2019 er gået helt skævt, fordi flertallet har brugt langt mere, end der var råd til. En ualmindelig dårlig økonomisk styring og opfølgning.
- Nyt Stevns lagde et budget i balance sidste år og det gør vi igen. Nu må pengestrømmen til den daglige drift ud af kassebeholdningen stoppes.
- Skal der trækkes på kassen skal det være til ekstraordinære anlægsinvesteringer eller afbetaling på lån.
Fra Nyt Stevns håber vi, at hele kommunalbestyrelsen kan indgå aftale om et budget 2020 i balance. - Vi indgår gerne forhandlinger om et budgetforlig med de partier, der ønsker, at skatten holdes i ro og at overskuddet på driften skal finansiere anlægsudgifterne.